Spædbarnsterapi er udsprunget af børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto (1908-1988). Dolto arbejde i 40 år på et hospital i Paris, hvor hun revolutionerede de gængse opfattelser af, hvordan man behandler og specielt taler til børn.
Dolto indlevede sig i børnenes liv og fik dermed en oplevelse af, hvordan det var at være i barnets krop i de bestemte situationer.
Kernen i Doltos holdning var ”aldrig at lade barnets smerte blive glemt”. Hun var meget optaget af tilknytning og adskillelse mellem barn og omsorgsgiver, og var meget opmærksom på de traumer et barn oplever, når de bliver adskilt fra deres omsorgspersoner.
Dolto sagde også at ”alt usagt binder energi” og at det derfor gælder om at finde de ”ord som forløser”.
Derfor mente hun, at hendes vigtigste opgave var, så hurtigt som muligt, at finde de midler og de ord, der kunne lindre et traumatiseret barns smerte og bringe det tilbage i en dynamisk udviklingsproces.
Selvom teknikken kaldes spædbarnsterapi, kan man bruge den til både spædbørn, større børn og voksne.
Francoise Doltos metoder er i Danmark videreudviklet af Psykoterapeut Inger Poulsen og Psykolog Inger Thormann.
Terapiformen er meget dybdegående, nærværende og respektfuld. Klienterne, både børn og voksne vil opleve en stor forløsning, samt følelsen af at give slip på gamle spændinger og hvilket medvirker til en større ro i sindet.
