Coaching til et bedre liv

En coach kan hjælpe dig fremad, når du er fanget i fortiden. Han kan hjælpe dig med at se muligheder, men også at se realiteten i øjnene. For Erik og Birthe hjalp coaching dem væk fra drømmen om at åbne deres egen butik.

 – Vi havde konstateret, at økonomien ikke hængte sammen. Vores idé kunne simpelthen ikke lade sig gøre. Men vi havde svært ved at finde ud af, hvad vi så skulle, forklarer Birthe, som sammen med Erik havde taget et års orlov fra deres job som speciallærer. Et job, som de helst ikke ville vende tilbage til. Erik snakkede med en coach om, hvad han i stedet skulle:

 – Jeg ser rigtig mange muligheder, og har problemer med at afgrænse dem. Coaching har hjulpet mig til at finde ud af, hvad jeg egentlig vil. For mig handler det nu om at finde det rigtige job. Et job, som jeg virkelig kan være tilfreds med, siger Erik.

De rigtige spørgsmål giver gode svar

En coach er ikke en ekspert, som kommer med alle de rigtige svar på ens problemer. En coach stiller i stedet de rigtige spørgsmål, så du selv kommer med svarerne, der kan bringe dig videre. Det er en af grundende til, at så mange har haft held med at opsøge en coach. Når man selv kommer med svarerne, er der større chance for, at man tager ejerskab og følger målet til dørs.

– Det er jo ens egne tanker og overvejelser, som han spørger ind til og hjælper med at strukturere, siger Birthe.

Netop struktur er en vigtig del af coaching. En coach kan være med til at planlægge i små detaljer, hvordan du når dine mål, og eventuelt opstille delmål, som kan hjælpe dig på vej.

 – Jeg fik en seddel med de konkrete tiltag, som jeg skulle gøre for at nå første del af mit mål. For mig er det vigtigt at få sat datoer på, og der hjalp coachen mig meget, siger Erik.

Erik og Birthe læser begge NLP og er snart færdige med deres Practitioner, hvor de blandt andet har lært flere coachingteknikker. For et par måneder siden, var de begge hos en NLP Coach.

– Det er sjovt at se, hvordan en NLP Coach elegant fletter de mange teknikker sammen, som vi selv er ved at lære at bruge, siger Erik, som har skiftet drømmen med at blive butiksejer ud med drømmen om at blive NLP Terapeut.