Alfabetet er mit bedste legetøj

Sådan har digteren Dan Turell engang sagt. Og mange, der kender til NLP, vil nok give ham ret, for i Neuro Lingvistisk Programmering er sproget, og måden du kommunikerer på af afgørende betydning.

Fundamentet i NLP er respekten for andre menneskers model af verden. For at lære andres model af verden at kende – eller sin egen for den sags skyld – er du imidlertid nødt til at stille spørgsmål. Nødt til at bruge sproget og lære at arbejde med det.

NLP blev grundlagt i 1970’erne af amerikanerne Richard Bandler og John Grinder, henholdsvis psykolog og lingvist (sprogvidenskab). Deres tese var, at vi mennesker konstant programmerer os til f.eks. at have det godt eller dårligt eller være motiveret eller de-motiveret, gennem de ord vi bruger. Bandler og Grinder udviklede siden hen en lang række effektive teknikker til, hvordan man kan bruge sin hjerne og sit sprog på en mere hensigtsmæssig måde.

NØGLEN har bedt NLP træner & coach Annlil Frolov om at fortælle lidt om, hvad L’et i NLP betyder (Lingvistisk = sproget), og hvordan vi kan bruge sproget til at skabe forandringer og resultater. Både for os selv og for andre.

Hen imod eller væk fra

– Sproget sætter tanker i gang. Og man kan vælge at tænke på det, man vil, eller det, man ikke vil. I NLP taler vi om, at et menneske bevæger sig hen imod noget eller væk fra noget – og det bliver afspejlet i ens sprog og reaktioner. Jeg har et eksempel fra et kursus, hvor en misbruger fortalte mig, at han havde store problemer med sin sagsbehandler. Hun ville have, at han skulle flytte til et andet område, og det ville han ikke. Typiske ‘hen imod’-sætninger som: ‘Du kommer ud i noget helt nyt, når du flytter’ og ‘Der kommer til at ske mange spændende ting for dig’, prellede af på klienten, som slet ikke var indstillet på forandring, siger Annlil.

– Da det ville være godt for manden at flytte, besluttede jeg at prøve med ‘væk fra-teknikken. Jeg sagde til ham: ‘Hvis du flytter, kommer du jo væk fra dit gamle område. Væk fra fristelserne og de mindre gode bekendtskaber.’ Og pludselig lød det fra ham: ‘Nå, ja, det kan jeg jo godt se. Det vil måske være meget godt.’

– Indholdet i det jeg sagde var præcis det samme som sagsbehandler havde sagt. Min sproglige vinkel passede bare manden bedre. Han følte sig ‘mødt’, som vi siger på NLP-sprog. Han var ikke i stand til at se, hvor han ville hen, hvorimod han udmærket vidste, hvad han ville væk fra.

Problematiske ord

– Den klassiske er, når man siger til et barn: ‘Du må ikke løbe her’. Typisk har barnet ikke skænket det at løbe en tanke, før du nu plantede den idé i hovedet på barnet. Og så bliver det pludselig voldsomt interessant at spæne hen ad gangen. Hvis du i stedet siger: ‘Jeg vil gerne have, at du går stille her’, sætter du slet ikke tanken om at løbe i gang hos barnet.

Sindet forstår ganske enkelt ikke konceptet ‘ikke’. Af samme grund er der ord, som vi helst undgår, når vi arbejder med NLP. F.eks. ‘ikke’, ‘men’ og ‘hvorfor’.

– En sætning som ‘Uanset hvad du gør, må du ikke tænke på en giraf’, får dig øjeblikkelig til at se en giraf for dig – for det bliver du nødt til, for at kunne skubbe den fra dig igen. Sådan er sindet bare indrettet. Ordet ‘men’ kan ofte erstattes af ‘og’. F.eks. hvis man siger: ‘Du er meget dygtig og en god kollega, men du kommer for ofte for sent’. Her vil ordet ‘men’ øjeblikkelig få personen til at gå i forsvar. Det er meget bedre at sige:’…og det ville være rigtig dejligt, hvis du passede tiden’.

– Ordet ‘hvorfor’ får også ofte en person til at gå i forsvar eller føle, at vedkommende skal stå skoleret. Det skaber en langt bedre kommunikation, hvis du siger: ‘Hvordan kan det være at… osv.’ Dermed åbner du op for en dialog og viser, at du har respekt for den andens model af verden. Du hverken dømmer eller virker bedrevidende. Det handler om at stille åbne spørgsmål i stedet for at konkludere på forhånd ud fra ens egen opfattelse af situationen.

At skabe forudsætninger

Annlil slutter sin introduktion til nogle af de sproglige NLP-teknikker med to eksempler på det, som vi i NLP kalder ‘at lægge forudsætninger ind’ i det, med det formål at få sit mål opfyldt.

– De fleste forældre kender diskussionerne om oprydning på børneværelset. Der ser ud til at være faldet en bombe, og der skal ryddes op – det er sikkert. Udfordringen er, hvordan du undgår selv at stå med oprydningen for at undgå slidsomme skænderier? Teknikken er at skabe en forudsætning: Der skal ryddes op, punktum! Det bare et spørgsmål om hvornår.

– Som mor er mit mål, at der bliver ryddet op. Hvis jeg siger: til mit barn ‘Vil du rydde op på dit værelse før eller efter vi har spist’, opfatter barnet det som om der er et valg, og svaret bliver ofte noget i retning af: ‘Så skal det i hvert fald være efter vi har spist!’ At spørge på den måde skaber en win-win-situation, hvor begge parters behov bliver indfriet.

– Et afsluttende eksempel fra erhvervslivet: Chefen skal have et møde med en fortravlet medarbejder og vil gerne have mødet i stand så hurtigt som muligt. I stedet for at sige: ‘Hvornår skal vi holde møde?’ er det bedre at sige: ‘Skal vi holde møde i eftermiddag eller i morgen tidlig?’. Du har et klart budskab og skaber med dit sprog en åbning, så vedkommende hverken føler sig dikteret eller tromlet ned.